|
SPECIALISERINGSBESKRIVELSE:
Praksisfortælling til illustration af Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder:
X har arbejdet på Nyborgværkstedet i mange år, hun er 53 år. X har ikke verbalt sprog
udover nogle lyde, der ligner ord, men hun er god til at sige til og fra og gøre sig forståelig. De sidste par år har X arbejdet i temaet ”kunst/velvære”, og hun har været svær at motivere til opgaver og aktiviteter. X har været mest interesseret i at komme over og handle i vores genbrugsbutik Kramboden, der har åbent 2 gange om ugen.
I starten af året er alle brugere til valg, hvor de vælger, hvor og hvad de vil beskæftige sig med det kommende år. Hvert år bliver der fremstillet valgmateriale med billeder, der viser, hvad de 4 nye temaer indeholder af opgaver og aktiviteter. Brugerne udfylder valgsedlen hos souschefen, da de på den måde ikke vælger ud fra loyalitet til pædagogerne, men ene på grundlag af egen interesse.
X kom op på souschefens kontor og bladrede i valgmaterialet. Efter kort tid pegede X på billedet fra Kramboden( som hører ind under IT-temaet) og andre billeder fra IT. Souschefen forklarede, at man ikke behøver at arbejde i IT-temaet for at handle i Kramboden; X kunne sagtens fortsætte i Kunst/velvære og så gå i Kramboden, når den var åben. Derudover ville hun jo skulle arbejde med computer hovedparten af tiden...Men X var meget vedholdende og pegede igen på billeder fra IT. Vi måtte tage konsekvensen af X’s valg og lade hende starte i IT-temaet, men det var med en forventning om, at X nok hurtigt ville skifte tema igen, da hun jo aldrig før havde arbejdet med computere.
Da de nye temaer startede op, kom X på ”begynderholdet” i IT, hvor brugerne har eneundervisning i tænd/sluk funktionen, træning i at mestre musen og andre basale it-kundskaber. Det lod til at X udmærket var klar over konsekvensen af hendes valg, og hun modtog undervisningen med interesse. X fik hurtigt lært at mestre mus, og hun begyndte at lægge puslespil på computeren. Det interesserede hende meget, og hun fik indimellem udskrevet billeder af de puslespil, hun havde lagt. Personalet på X`s bosted fortalte, at X derhjemme betragtede hendes puslespilsbilleder med et stort smil på læben.
X arbejder stadig i IT-temaet og lægger nu puslespil med flere brikker, hun er stadig på begynderholdet og modtager eneundervisning, hvor målet er, med små skridt, at udvikle X`s it-færdigheder. Det er flere år siden, at X har været så aktiv og motiveret.
Heldigvis blev personalets negative forventninger gjort til skamme, og vi har endnu en gang fået bevis på, at vi ALTID skal se muligheder frem for begrænsninger, også når det umiddelbart ser usandsynligt ud....
(Tag udgangspunkt i punkterne for jeres primære specialiseringsområde og slet de øvrige. I vælger selv hvor mange af punkterne I uddyber. Det er formålet, at specialiseringsbeskrivelsen giver læseren et helhedsbillede af: hvem I er, hvad I vil og hvad I gør.)
Mennesker med nedsat funktionsevne
Menneske-, lærings- og udviklingssyn i relation til konkrete didaktiske og metodiske overvejelser.
På Nyborgværkstedet mener vi, at alle mennesker har brug for udvikling, men det basale behov for tryghed skal være opfyldt, før brugeren kan rumme at lære nyt. Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte bruger, og forventninger og krav tilpasses efter brugerens aktuelle udviklingsniveau. Alle brugere har individuelle handleplaner med mål, der opstilles og justeres mindst en gang årligt.
Brugeres livsbetingelser og trivsel i relation til kulturelle, institutionelle og samfundsmæssige vilkår.
På Nyborgværkstedet støttes brugerne i at kunne indgå i samfundet på deres præmisser. Derudover støtter vi de udviklingshæmmede i at skabe og udvikle deres egen kultur indenfor rammerne på institutionen.
Funktionsnedsættelse og livsmuligheder.
Vi tager altid udgangspunkt i den enkelte brugers ressourcer og sætter fokus på det, de er gode til. På den måde øges den enkeltes selvtillid, og udfordringer i hverdagen bliver lettere at håndtere. Mange brugere har brug for en struktureret arbejdsdag for at skabe overskuelighed. Ved at opstille struktur her, hjælpes de også på vej til struktur i deres liv generelt.
Inklusion og eksklusion.
Som udgangspunkt kan Nyborgværkstedet rumme alle brugere, der kan indskrives efter serviceloven. Vi tager udgangspunkt i den enkelte og tilpasser tilbuddet efter brugerens ønsker og behov under de givne rammer.
Omsorg, magt og relationsdannelse.
Brugerne skal opleve Nyborgværkstedet som et sted med omsorg og gode relationer. Tryghed og trivsel er grundlag for et godt liv og nødvendig for udvikling af nye kompetencer. Når brugerne oplever tryghed får de mod til at afprøve nye opgaver og aktiviteter. Brugerne vælger selv, hvilket tema de vil arbejde i, og generelt har brugerne indflydelse på deres arbejde igennem brugerrådet.
Samarbejde med brugere, pårørende og professionelle.
På Nyborgværkstedet mener vi, at et tæt samarbejde med sagsbehandler, bosteder og pårørende er essentielt for at skabe de mest optimale betingelser for den enkelte bruger.
Aktiviteter og udfoldelsesmuligheder for brugergruppen.
Udover at tilbyde beskyttet beskæftigelse er tilbud om aktivitet Nyborgværkstedets kerneydelse. Vi tilbyder mange forskellige kreative aktiviteter, sportsaktiviteter, oplevelsesture, undervisning, kurser og socialt samvær.
Brugerinddragelse og rettigheder.
På Nyborgværkstedet vælger brugerne hvert år, hvilket tema de vil arbejde i det næste år frem. Der laves valgmateriale, der består af billeder af de forskellige arbejdsopgaver, så alle brugerne har mulighed for at foretage et reelt valg af beskæftigelse. Derfor vil personalet indimellem skulle flytte tema, da det først og fremmest er brugernes valg, der tages hensyn til. Ressourcerne følger brugerne.
Love, konventioner og regler af særlig betydning for brugergruppen, herunder centrale handicappolitiske målsætninger.
Nyborgværkstedet henhører under § 103 og § 104 i Lov om social Service
Kompensationsmuligheder.
Brugerne på Nyborgværkstedet kan i kraft af deres handicap have svært ved flere dagligdags funktioner, hvilket vi udvikler metoder til at kompensere for. Det kan være støtte og vejledning i hverdagen, brug af billeder i kommunikation osv.
Kommunikative processer og alternative kommunikationsformer.
Vi bruger ofte billedmateriale for at konkretisere funktioner/ begreber og alt, der kan virke for abstrakt for brugerne.
Derudover er der en gruppe, der benytter ”tegn til tale”.
|